Sunday, June 15, 2008

Facebook (Netværk)

Jeg er rimeligt vild med facebook! Ideen om at etablere og vedligeholde et netværk virtuelt synes jeg godt om. Jeg har selv været oprettet med profil siden december '07 og haft rigtig meget godt ud af dét. En masse sjov og uforpligtende kommunikation med venner og bekendte plus fornyet kontakt til long lost friends i et fjernt bagland. Jamen, jeg synes da så umådeligt godt om konceptet - eneste minus er det faktum, at man vistnok aldrig, aldrig, aldrig kan stå af igen...en smule skræmmende.
Nettet - the web - og et sted i det en edderkop, der aldrig bliver træt af at spinde stadig nye tråde med stadig større elasticitet og spændvidde. I sandhed mærkeligt!

Podcasting

Søndag aften og '23 ting' nærmer sig sin endelige afslutning. De sidste par uger har været travle, og det har været umådeligt vanskeligt at få tid til projektet :-)
Jeg er dog nu orienteret i podcast og alle dens gerninger og al dens væsen - det har ikke vakt min store interesse, jeg kan ikke se de indlysende fordele ved at abonnere på diverse feeds, når det til hver en tid er muligt at gå direkte på nettet og lede efter det, man er interesseret i...Men måske er jeg gået fejl af et eller andet væsentligt her?!?
Der ligger ihvertfald nu på min google reader diverse lyd- og videoudsendelser. Kommer aldrig til at bruge det. Tror jeg.

Thursday, June 12, 2008

Lastfm - netradio

Har da også lige lagt vejen om ad www.last.fm og lyttet til lidt Cohen og Lou Reed. Fint med muligheden for at finde "similar" musik og søge i forskellige genrer.

YouTube

Okay! Så er det sådan set rigtig sjovt! Jeg er sprunget en smule i rækkefølgen af opgaverne her til sidst, hygger mig med YouTube, som fænger og fanger og rykker for sådan en rocksjæl som mig! Har lagt et par videos ud - den øverste ligger der, fordi den er S-M-U-U-U-K (Coldplay), den underste, fordi det er min egen ældste søn med overskæg og syret rockattitude som forsanger i et noget pjattet hollandsk band, han spillede i på et tidspunkt.
Kan forestille mig, at jeg skal holde poterne fra dette medie i arbejdstiden, ellers kan det noget så nemt tage overhånd.
Myspace kender jeg fra tidligere - også et værdifuldt redskab, når det gælder kendskab til, hvad der bevæger sig rundt omkring i det musikalske landskab!

Friday, June 6, 2008

Billedbehandling

Jeg har nu oprettet konti på Flickr og Picasa. Fandt proceduren noget forvirrende og meget omstændelig - jeg vil nok stadig foretrække at loade billeder ned direkte fra nettet og gemme dem på min mail.